Pioner i dansk basketball er gået bort, men eftermælet lever videre

Aske Strandbygaard

16. september 2026

Torben Starup-Hansen døde natten til tirsdag den 15. september 2026, 95 år gammel.

Han spillede 31 landskampe for Danmark, var træner for herrelandsholdet i 12 år og vandt i alt 14 danske mesterskaber som spiller og træner for SISU.

Han var med til at stifte basketballklubberne SISU & Herlev, og i 1979 blev han tildelt Danmarks Idrætsforbunds ærestegn, inden han i januar 2026 blev optaget som en af de første i Danmarks Basketball-Forbunds Hall of Fame.

Med fra den spæde start i Danmark

Torben Starup-Hansen var med til at bygge dansk basketball op fra starten. Sporten kom til Danmark i 1947, og han begyndte at spille fire år senere. Et halvt år efter spillede han sin første landskamp for Danmark. Som spiller nåede han 31 landskampe mellem 1952 og 1960 og deltog ved europamesterskaberne i Moskva i 1953 og i Budapest i 1955.

Ved EM i Budapest sluttede han som nummer syv blandt turneringens topscorere, og hans 28 point i kampen mod Tyskland var dengang scorings rekord for en dansk landsholdsspiller og var 61 år senere stadig den tiendebedste enkeltscoring i dansk landsholdssammenhæng.

I 1954 var han en af elleve spillere, der brød ud af Universitetets klub, USG og stiftede basketballklubben SISU — en klub, hvis hold i årene frem til 1997 vandt 26 danske mesterskaber. Med SISU vandt han som spiller Danmarksmesterskabet i 1961 og 1962.

Stor succes på sidelinjen

Størst betydning fik han som træner. Fra 1957 til 1975 stod han i spidsen for SISU’s hold og vandt elleve danske mesterskaber: fire med herrerne og syv med ungdomsholdene. Fra 1960 til 1972 var han træner for det danske herrelandshold og havde samtidig ansvaret for Dansk Basketball-Forbunds træneruddannelse.

Da han selv begyndte som træner, fandtes der ingen egentlig træneruddannelse i dansk basketball. Sammen med Erik Madsen var han med til at bygge den op. De hentede blandt andet viden fra engelsksprogede bøger og seminarer i idrætspsykologi og omsatte den til uddannelse af danske trænere.

I 1962 udgav de sammen instruktionsbogen Basketball – teknik og taktik. Med bogen håbede de at højne spillestandarden i Danmark og udbrede forståelsen for teknik, systemspil og intelligent holdspil – både i klubberne og i skolerne. Hans trænerfilosofi skilte sig ud. Hvor de fleste trænere brugte mest tid på de bedste spillere, gjorde han bevidst det modsatte:

– Derfor brugte jeg sædvanligvis mere tid på de mindre rutinerede for hurtigere at få dem op på et højere niveau.

Begrundelsen var både sportslig og social.

– Et hold uden gode udskiftningsspillere kan få det ret svært i tætte kampe, skrev han, og han arbejdede efter egne ord altid på at skabe et helstøbt hold, hvor alle spillerne kunne føle, at de havde en betydning for holdet, selv om de ikke var startere.

Målet var heller ikke mesterskabet i sig selv.

– Ja, jeg ville også være dansk mester, men jeg holdt på, at det vigtigste var, at vi talte om hvor gode vi kunne blive som spillere og hold, og det er ikke helt det samme. Var det godt nok, vandt vi, skrev han.

Selv mødte han efter eget udsagn til tiden med et gennemarbejdet program i lommen — dels fordi spillerne så også kom til tiden, dels fordi de anstrengte sig, når de kunne mærke, at træneren havde forberedt sig.

Etikken fyldte lige så meget som resultaterne

Som ung spiller havde en modstanders aflevering næsten umærkeligt strejfet hans hånd, dommeren dømte indkastet til hans hold, og ved siden af ham stod den legendariske Knud Lundberg og spurgte ham ganske roligt, om han nu var sikker på, at han ikke havde rørt bolden.

– Det blev en øjenåbner, der virkelig påvirkede mig, skrev han mere end 60 år senere.

Hans konklusion blev, at spillere og trænere skal følge spillereglerne og med respekt lade dommerne dømme.

Til sine børnebørn skrev han, hvad han mente, der skulle til:

– Hvis man vil være god, er det vigtigt, at man lever op til god disciplin, god forberedelse, viljen til positivt samarbejde, ønsket om at dygtiggøre sig og samtidig besidder evnen at modtage viden fra andre, der ved bedre.

Og han tilføjede, at den indsats sagtens kan overføres til livet uden for idrættens verden.

De mange roller og meritter i dansk basketball

Ved siden af trænergerningen var han kasserer i SISU i femogtyve år og medlem af Danmarks Basketball-Forbunds bestyrelse fra 1965 til 1972, en periode som næstformand.

I 1982 var han med til at stifte Herlev Basketball Klub.

I 1998 vendte han en sidste gang tilbage til bænken som medtræner for SISU’s elitedamer, der blev danmarksmestre — treogfyrre år efter at han havde samlet sit første hold.

Han modtog Danmarks Basketball-Forbunds lederpokal i 1973 og Danmarks Idræts-Forbunds ærestegn i 1979, samme år som han blev æresmedlem af SISU.

I 1988 blev han æresmedlem af Herlev Basket.

Uden for idrætten var Torben Starup-Hansen uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i 1955 og drev egen tegnestue frem til 2007. Han tegnede enfamiliehuse og erhvervsbyggeri og var tilmed golfbanearkitekt.

Han var gift med Kirsten fra 1959 til hendes død i 2024. Han efterlader tre børn, seks børnebørn og to oldebørn.