Future Camp er arrangeret af DBBF og er for alle spillere, som er U16 eller ældre (født i 2008, 2007, 2006, 2005 eller tidligere), der elsker at træne og har ambitioner om at forsøge at blive så dygtige som muligt.
Campen afvikles den 12. maj kl. 12:45 – 16:00 i Stenhus Gymnasium.
Campen er specifikt målrettet de spillere, der ikke tidligere har været udtaget til EM eller NM for U16- og U18 landsholdene og ønsker en mulighed for at vise sig frem, blive inspireret og træne sammen med andre ambitiøse spillere i et nyt miljø. Ambitionen er, at samlingerne skal bidrage til spillernes motivation og forståelse for udviklingsområder, man selv kan påvirke.
Campen vil indeholde baskettræning med spilsituationer i højt tempo, og forskellige fysiske øvelser, som kan laves hjemme uden udstyr, i tilfælde af at man ikke har skemalagt styrketræning med en fysisk træner. Derudover vil der også være teoripas med videoanalyse. Træningen varetages af forbundstrænere.
Læs mere og tilmeld dig her:
https://www.dgi.dk/arrangementer/202409156118