0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Truppen mod Rumænien: Lundberg er tilbage

Truppen til det danske herrelandshold blev onsdag udtaget, og her kunne Allan Foss blandt andet afsløre, at Iffe Lundberg er tilbage i den danske landsholdstrup.

Dermed kan han få comeback for Danmark, hvor han ikke har spillet siden EM-kvalifikationskampen mod Finland 24. februar 2025.

Derudover er der også comeback til Sylvester Berg og Bakary Dibba, der begge var ude i landskampene i juli mod Spanien og Ukraine.

I truppen er der én mulig debutant i Olamide Pedersen, der denne sommer er vendt tilbage til Svendborg Rabbits. Den store center er tidligere blevet kåret til årets forsvarsspiller i Basketligaen.

Sportschefens ord

Jörgen Fastberg, sportschef for Danmarks Basketball-Forbund, sætter nogle ord på denne landsholdstrup:

– Situationen omkring NCAA og den forandrede verden som økonomien i college har skabt, påvirker mange landsholds muligheder for at benytte deres spillere i de europæiske kvalifikationsturneringer. Det rammer både positivt og negativt.

– Positivt, fordi det skaber en større bredde og giver en på sigt større kritisk masse af spillere på højt niveau. Negativt, fordi det på den korte bane begrænser os i at få inkluderet alle de spillere, vi gerne vil have med, og som ligeledes har det talent, der skal til, for at få os til kontinuerligt at konkurrere på øverste niveau. Skal vi for alvor blande os i blandt de 24 bedste, skal vi have 8-12 spillere som til dagligt konkurrerer på højeste europæiske niveau.

– Vi er heldigvis på vej, og investeringen igennem de sidste 2-3 år har bidraget til at vi nu kan se spillere som Dibba, Gustav Knudsen, Marcus Møller, Dane Erikstrup, Tobias Jensen og lige om lidt Gustav Drejer, ende i de største ligaer og spille betydningsfulde minutter for deres klubber. Det vil landsholdet profitere på de næste mange år.

– Det betyder meget, at Iffe og Dibba er tilbage i dette vindue. Desværre må vi undvære spillere som Tobias og Dane, da de er optaget af klubaktiviteter i deres nye klubber.

Truppen

Adam Heede-Andersen (Svendborg Rabbits)
Bakary Dibba (Arizona Wildcats)
David Kristensen (CB Zamora)
Gabriel Vogel (Svendborg Rabbits)
Gustav Drejer (Basquet Manresa)
Iffe Lundberg (Maccabi Tel Aviv)
Jermaine Ballisager Webb (Basket Brno)
Jonathan Klussmann (Artland Dragons)
Olamide Pedersen (Svendborg Rabbits)
Oscar T. Jørgensen (Bakken Bears)
Sylvester Berg (Bakken Bears)
Viggo Rimdal (BC Copenhagen)
Zarko Jukic (Armann Reykjavik)

Flere
nyheder

9. august 2026
14. juli 2026
10. juli 2026
Scroll to Top