Skrevet af SKU-formand, Jesper Nielsen.
Spiller- og Klubudviklingsudvalget har netop været på en uges studietur i Canada. Det er den første studietur udvalget har været på siden den ændrede struktur i DBBF. Med på turen var, udover udvalget, også forbundets breddechef og en medarbejder fra DGI. Samlet set var både udvalget, DGI, Børnebasketfonden, bestyrelsen og administrative medarbejdere i udviklingsafdelingen repræsenteret på turen.
Når det blev Canada, skyldes det deres store viden og styrke på stort set alle de områder som SKU har i deres portefølje, men også andre områder som talentidentifikation, træneruddannelse og organisationsstrukturer/strategier. Vi har haft en del samarbejde med det canadiske forbund i et stykke tid.
Set i lyset af, at vi i SKU har en ret stor opgaveportefølje der ligger sig tæt op af de områder som de i Canada har arbejdet meget med, var det oplagt at lægge et besøg derovre – og selvom de med deres meget anderledes geografi og struktur, har nogle helt andre udfordringer end os i Danmark, har de en tilgang som på mange måder både indholds- og værdimæssigt ligger sig tæt op ad vores egen tankegang og samme store fokus på udvikling.
Canada Basketball har været meget gæstfrie, åbne og delt ud af deres erfaringer og arbejde. Det alene har været en fantastisk oplevelse. Nærheden til USA og den påvirkning det amerikanske har på deres arbejde, har nødvendiggjort et fokus på egne værdier og egen basketballkultur. I USA er meget af opmærksomheden rettet mod at skabe spillere der kan gøre sig i college og universitetsmiljøet og i sidste ende de professionelle ligaer. Det har skabt et stort marked for private aktører og dermed et behov for det canadiske forbund at skabe et langt bedre, nationalt alternativ til dette.
Det har betydet, at de målrettet har arbejdet på og er blevet stærke på LTAD (Long Term Athlete Development – vores ATK), som i høj grad bygger på CLA (Constraints Led Approach). I sammenhæng med dette har de opbygget et gennembearbejdet og velstruktureret system omkring deres træneruddannelse, klubcertificering og ikke mindst udvikling af såvel spillere, som trænere og dommere.
Deres klubcertificeringsmodel – som i sin tid var inspiration til vores eget Kvalitetsklub-koncept – har vi fået ny viden og rigtig god feedback på. Vores besøg har været præget af gode snakke og dialoger, samt gensidig udveksling af erfaringer og samtaler om ligheder og forskelle og ikke mindst en god portion humor.
Undervejs kom vi omkring mange ting, men især havde vi fokus på:
- Klubudvikling – herunder klubkvalitetskonceptet
- Talentidentifikation og -miljøer
- Træneruddannelse og materialer i tilknytning hertil
- Aldersgrænser, regler og udviklingsmiljøer for børn
- Piger og kvinder og herunder især diversitet og ligestilling
- Strategiudvikling og ikke mindst implementering
- 3×3
- ”Kultur-tjek” af egen organisation. Overholder vi vores værdier og implementerer vi dem i hele organisationens arbejde
Udover de daglige møder, vi har holdt med dem, hvor vi har været inde på forskellige områder, har vi også nået både at besøge et regionalt stævne med skole- og regionale hold der spillede mod hinanden – kaldet en show-case turnering.
Vi besøgte også en af de regionale prep-schools, hvor spillere på mellem 14-19 år gik i skole og trænede mhp at kunne kvalificere sig til highschools og senere college. Skolens niveau skulle efter sigende være ret højt og en del af spillerne havde gode muligheder for at kunne spille på landshold og i NCAA. Vi fik også mulighed for at overvære en Junior-NBA træning på en lille bitte skole. I Canada svarer junior-NBA nærmest til vores minibasket.
Sidst på ugen havde de sørget for, at vi kunne komme ind og se en NBA preseason-kamp mellem Toronto Raptors og Boston Celtics. Så vi kom igennem hele spektret af basketball i Nordamerika. Vi fik, fordi canadierne insisterede på det og derfor flyttede lidt rundt i programmet, tid til at køre til Niagara Falls, hvilket jo også ville være ærgerligt ikke at gøre, når vi nu var så tæt på.
Hvad tager vi så med hjem? Først og fremmest en masse indtryk, men især mange gode tanker og konkrete værktøjer vi med stor fordel kan anvende i vores arbejde når vi kommer hjem. Den sidste dag holdt vi i SKU et længere møde, hvor vi samlede op på det hele og fik sorteret og organiseret de mange områder i forskellige kategorier lige fra ting vi kan anvende med det samme, til områder der skal bearbejdes yderligere, andre områder der nok skal parkeres lidt og atter andre der kræver involvering fra andre udvalg og aktører.
Det er også tydeligt, at Canada Basketball er meget organiserede og de i deres forskellige indsatsområder er gode til at få tingene til at hænge sammen på tværs af forskellige områder – f.eks. omkring diversitet og ligestilling. Det er noget vi kan blive bedre til hjemme i Danmark. Vi blev også udfordret på forskellige områder – f.eks. at vi måske skulle overveje ind i mellem at gå all-in på noget og også, at vi skal huske at det ikke er nok at få gode ideer og udvikle projekter, men at vi også skal huske at følge op på dem og få dem ordentligt implementeret i vores danske basketballkultur.
Som altid når man besøger andre lande og kulturer giver det anledning til at reflektere over egen praksis, men også, at det er tydeligt, at vi basketball har et sprog på tværs af grænser, kulturer og systemer, der bekræfter et stort fællesskab omkring vores idræt. En effekt vi heller ikke skal undervurdere er, at SKU via turen har styrket udvalgets arbejde og kendskab til hinanden. Et andet udbytte af turen blev også, at vi har fået styrket kontakten mellem os og vores canadiske venner og kolleger og (næsten) fået en aftale i stand om, at de besøger os næste år, hvilket måske kan give håb om, at vi kan sprede deres tanker og ideer til resten af basket-Danmark via en eller flere clinics og sessions/møder.
Til sidst vil jeg slutte med et citat fra en af de meget inspirende mennesker vi mødte og som vi håber kan komme til Danmark i 2026, nemlig Mike McKay som bl.a. står for trænerudvikling og ”coaching af coaches” i det canadiske forbund: ”Don´t look for only the yellow bananas – you have to look for the green bananas too” betydende, at vi skal ikke kun koncentrere os om de bedste, men også de næstbedste og nedefter på alle niveauer i dansk basketball.