DBBF

Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Frame-1
Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Køb billet til mulig dansk skæbnekamp mod Georgien

Køb billetter ved at trykke her

 

Det danske herrelandshold tager fredag den 23. februar 2024 hul på jagten mod EM med kampen mod Georgien, som allerede nu ligner en skæbnekamp i gruppe G.

Grunden til dette er, at Danmark er havnet i gruppe med Serbien, Finland og Georgien, og da Finland er et af fire EM-værtslande, vil to af de resterende tre landshold kvalificere sig til EM. Serbien må anses som storfavoritter i gruppen, da de i sommerens VM-slutrunde nåede hele vejen til finalen, hvor Tyskland snuppede deres første verdensmesterskab med en sejr op 83-77.

Dermed ligner det en direkte duel mellem Danmark og Georgien om den sidste EM-plads fra gruppe G, og det danske herrelandshold har derfor brug for massiv opbakning i første kamp mod Georgien.

Det er dog alt andet end en let kamp, der venter det danske herrelandshold, når Georgien kommer på besøg. Georgien var, ligesom Serbien og Finland, med til VM i sommer, hvor Georgien sluttede som nummer 16 ud af 32 – blandt andet over lande som Frankrig (18) og Finland (21).

Til VM blev det til sejre i gruppespillets første runde mod Cap Verde og Venezuela, mens de resterende kampe mod Slovenien, Australien og de senere verdensmestre fra Tyskland resulterede i nederlag. VM-slutrunden var Georgiens første nogensinde, og Georgien er nu rangeret 23 på FIBA’s verdensrangliste, hvor Danmark til sammenligning ligger nummer 58.

Det georgiske herrelandshold er fysisk stærke, og der var seks spillere i VM-truppen på over to meter med Giorgi Shermadini som den højeste på 217 centimeter. I truppen var der to NBA-spillere i Alexander Mamukelashvili (San Antonio Spurs) og Goga Bitadze (Orlando Magic). De to spillere kan heldigvis for Danmark ikke være med i de kommende kampe, hvis de fortsat tørner ud for deres NBA-mandskaber, men der er stadig masser af kvalitet på det georgiske hold.

I VM-slutrunden blev Iffe Lundbergs holdkammerat i Virtus Bologna Tornike Shengelia (på billedet) topscorer 15,5 point per kamp, og Shengelia bliver uden tvivl en mundfuld for Danmark. Shengelia har CV’et i orden med 45 NBA-kampe for Brooklyn Nets og Chicago Bulls, mens han ligeledes har haft en flot europæisk karriere efter NBA-eventyret, der sluttede i 2014.

Den georgiske profil tog først til Baskonia, som han spillede for i seks sæsoner og var med til at gøre til spanske mestre i 2020, hvor Shengelia var holdkammerat med danske Shavon Shields for tredje sæson i træk, som forhåbentligt også er med i de kommende landskampe.

Herefter gik turen til CSKA Moskva, hvor Shengelia senere blev holdkammerat med Iffe Lundberg. De to spiller nu igen sammen i Virtus Bologna, så de dansker profiler bør have et godt kendskab til den storspillende georgier, der blev kåret som EuroLeague MVP of the Month i oktober.

Kampen mod Georgien spilles fredag den 23. februar klokken 18:30 i Arena Næstved. Herefter skal Danmark på udebanetur og møde Finland om mandagen.

Køb billetter ved at trykke her

Flere
nyheder

Scroll to Top