DBBF

Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Frame-1
Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Jörgen Fastberg indtræder som sportschef i DBBF

Danmarks Basketball Forbunds talent- og eliteafdeling får ny sportschef i Jörgen Fastberg, der har baggrund i svensk basketball, senest som sportschef i IK EOS Lund, Lundaspelen-ansvarlig og som landstræner for det svenske U16 drengelandshold.

Jörgen er et meget etableret trænernavn i svenske basketkredse gennem sit tidligere virke som ansvarlig for Regionsverksamheten i Sydsverige – en række af regionale aktiviteter med målsætningen om at øge  kvaliteten af talentudviklingen i svensk basketball. Som head coach for flere ungdomslandshold har Jörgen været træner under 202 landskampe mod mere end 40 forskellige nationer og ved mere end 400 landsholdsamlinger, og har herigennem stor erfaring med ungdomsbasket på højeste europæiske niveau.
 
Jörgen udtaler i forbindelse med sin ansættelse: “Jeg er meget spændt på stillingen og er enormt motiveret for at blive en del af dansk basketball. Jeg elsker at være sammen med andre passionerede ledere, trænere og spillere, der ligesom jeg selv gerne vil forsøge at optimere deres udvikling. Mine erfaringer fra mange forskellige årgange indenfor uddannelses- og landsholdsaktiviteter i Sverige kan forhåbentligt bidrage til løsningen af fremtidige udfordringer”
 
I stillingen som sportschef kommer Jörgen hovedsageligt til at beskæftige sig med udviklingen af forbundets talent- og elitearbejde på ungdoms- og seniorsiden samt seniorlandsholdene i tæt samarbejde med forbundets talentansvarlige, Steen Guido. 
 
“Jeg er meget glad for at kunne tilføre en erfaren profil til stillingen som sportschef i DBBF, som kan bringe inspiration fra svensk basketball til Danmark. Jeg er sikker på, at vi kan trække på Jörgens store erfaring som både træner for de svenske ungdomslandhold og som regionsansvarlig for talentudvikling i Sveriges Basketballforbund, hvor han har demonstreret gode evner til at skabe velfungerende samarbejder med klubberne. Vi er således meget bevidste om, at størstedelen af spillernes hverdag og udvikling sker i klubberne, så det har været vigtigt for os at tilknytte en sportschef, der også ser værdien af dette og aktivt vil arbejde på at styrke relationen og samarbejdet mellem klubberne og os som forbund. Jörgen er meget motiveret for at blive en del af Danmarks Basketball Forbund, og med hans drive og engagement for at arbejde med basketball på eliteniveau, er jeg overbevist om, at han er en vigtig tilføjelse til teamet” udtaler direktør Sebastian Brydegaard. 
 
Jörgen Fastberg overtager stillingen fra eliteansvarlig Jakob Dehn, som har fået tilbudt et lederjob i uddannelsesektoren. Jakob Dehn har derfor sidste arbejdsdag i DBBF d. 29. juli. Jörgen tiltræder stillingen 1. oktober, men allerede fra september kan man støde på ham på kontoret i Brøndby, hvor han begynder sin onboarding til stillingen.

Flere
nyheder

Scroll to Top