19 APR
Søn. 19. apr. 2026 12.00-18.00
Arena Randers, Fyensgade 1, 8900 Randers C, Danmark
ATK Niveau 2: Ungdom og Talent er for dig, der træner ungdomsspillere og vil styrke din trænerrolle.
Kurset er målrettet trænere, der arbejder med ungdomshold. Her dykker vi ned i anbefalingerne fra det Aldersrelaterede Træningskoncept (ATK) med fokus på ungdomsspillere. Du bliver klædt på til at skabe motiverende træningsmiljøer og reflektere over din egen praksis som træner.
OBS: Du skal være tilmeldt både modul 1 og modul 2 for at kunne deltage. Derudover skal du have gennemført SMART 1, ATK Niveau 1 eller et tilsvarende trænerkursus.
Kurset hjælper dig med at finde din egen vej som træner og giver dig viden, refleksion og værktøjer til at skabe udvikling hos både spillere og dig selv. Det betyder, at du får:
- Forståelse for og redskaber til at skabe et motiverende træningsmiljø
- Indblik i udviklingsforskelle mellem børn og unge
- Værktøjer til god kommunikation med spillere, forældre, trænere og ledere
- Perspektiver på din egen trænerrolle i forhold til målgruppen
- Hjælp til at identificere dine styrker og udviklingsområder som træner
Kursets opbygning:
- To fysiske kursusdage fordelt på to moduler
- Små opgaver undervejs, hvor du reflekterer over trænerrollen og forskellige temaer
- En hjemmeopgave mellem modul 1 og 2
Kurset er trænerlicensgivende og opfylder kravene til en B-Trænerlicens (Børne & Bredde Licens) og/eller en T-Trænerlicens (Talent Licens) i henhold til DBBF’s licenssystem.
Andre Events