DBBF

Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Frame-1
Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

DBBF ansætter Jens Døssing som ny ungdomslandsholdsansvarlig

Danmarks Basketball Forbund har over sommeren søgt en ny ungdomslandsholdsansvarlig, og valget er nu faldet på Jens Døssing blandt et stærkt kandidatfelt.

Jens Døssing bliver en del af DBBF’s sportslige talent- og eliteteam med sportschef Jörgen Fastberg og sportskoordinator Mauricio Chicola Guiterrez. Sportschefen ser frem til at få Døssing ind på teamet:

– Vi glæder os til at få Jens med på holdet. Jens’ basketballkendskab, evne til at kommunikere samt hans folkelige personlighed vil blandt andet give os forudsætninger for at optimere samarbejdet omkring spillerudvikling i dansk basketball, siger Fastberg.

Døssing er på ingen måde et nyt ansigt i dansk basketball. Han har over sommeren været med U16-herrelandsholdet til De Nordiske Mesterskaber og efterfølgende EM. Han har desuden flere års erfaring fra tidligere jobs i forbundet, og der er ingen tvivl om, at Døssing bliver en gevinst at have tilbage i DBBF.

– Jeg glæder mig til at komme i gang, og forventer at det bliver sjovt og udfordrende at skulle bygge videre på det fundament, der er lagt for vores U-landshold af mange kompentente og dedikerede medarbejdere og landstrænere i DBBF igennem årene.

Fokus på trivsel og udvikling

Qua Døssings rolle som head coach på U16-herrelandsholdet har han også oplevet og erfaret, hvad unge mennesker har brug for for at udvikle sig, og Døssing har et klart fokus, når han starter i det nye job 1. oktober.

– Spillernes udvikling og trivsel skal være i fokus, så vi kan skabe konkurrencedygtige seniorlandshold og hjælpe vores unge og ambitiøse spillere med at udleve deres basketballdrømme. Det kræver tæt samarbejde mellem mange interessenter, som f.eks. klub- og landstrænere, forældre, eksperter indenfor relevante fagområder m.m.

– Dette er i høj grad vigtigt, når vi ikke har de økonomiske ressourcer til rådighed som mange af de lande vi konkurrerer imod har. Vi skal være skarpe i vores prioriteringer og altid tænke over hvordan vi arbejder mest effektivt, indenfor de givne rammer, mens vi forhåbentligt løbende udvider dem.

– Jeg vil gå ydmygt til opgaven, forsøge at være grundig over hele linjen og fortsat klø på for at fremme dansk basketball sammen med alle andre, der har det samme ønske.

Jens Døssing vil udover jobbet i DBBF samtidig være træner for Falcons hold i Kvindebasketligaen.

Flere
nyheder

Scroll to Top