0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Beslutning for U17 og U19 Liga for herrer for sæson 2025-26 og frem

Dette skriv omhandler en bestyrelsesbeslutning fra 2. april om U17 og U19 Liga for herrer for sæson 2025-2026 og frem, hvor der sigtes henimod to sportsligt stærke rækker med 14 holds deltagelse i hver og kun med ét hold fra hver forening.

Vi vælger at kommunikere bredt med forhåbning om at informationen rammer de rigtige i klubberne, videresend endelig til de sportslige ansvarlige i klubben, hvis i har interesse i at få et hold med i næste sæsons U17/U19 Liga for Herrer. For Kvinder er der fri tilmelding.

Historik

DBBF´s bestyrelse nedsatte i efteråret en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Turnerings-, Spiller- & Klub- samt Landshold- & Eliteudvalg om at fremkomme med en ny turneringsstruktur for U17 og U19 Liga Herrer. Resultatet blev en anbefaling, der af bestyrelsen i første omgang blev vedtaget og udsendt til alle pr. 5. december. Kort fortalt betyder det, at der fremover vil være op til 14 hold i rækkerne, med sportslig kvalifikation ift. resultater fra sæsonen inden.

Beslutning

Bestyrelsen på sit møde den 2. april 2025 revurderet sin beslutning fra november ift. den kommende sæson 2025-26 for at finde en overgangsordning, som er sportslig mere fair og giver mulighed for lidt bredere kvalifikation i sæson 2025-26. Turneringsudvalget har tidligere fremsat anbefalingen fra november om turneringsstrukturen som et lovforslag til DBBF´s årsmøde for begge årgange. Lovene gør, at disse først kan implementeres fra sæson 2026-27, så der fremover kan være op til 14 hold i rækken og med tydelig kvalifikation hver sæson.

Konsekvens

Bestyrelsen har besluttet, at for sæson 2025-26 vil det være en blanding af det gamle og nye system, som afgør hvilke klubber, der er kvalificeret. Beslutningen er baseret på det gamle system med ranking point og anbefalingen fra november med kvalifikation, som afgør hvilke hold, der er kvalificeret til at deltage i de to rækker.

Hvem kan deltage i 25/26:

  1. 12 foreninger med højest ranking point over fem års resultater.
  2. Top-8 bedstplacerede fra indeværende sæson, grundspillet.
  3. Top-4 bedstplacerede fra årgangen under, grundspillet (i U15 top-2 fra hver landsdel).
  4. Vinderne af 1. Division Øst og Vest i årgangen.

Det medfører, at nogle foreninger kvalificerer sig mere end en gang. Foreninger kan kun opnå én plads, og derfor ses der bort fra yderligere kvalifikation.

Ovenstående medfører

  • 16 potentielle foreninger i U19 Herrer Liga for sæson 2025-26.
  • 18 potentielle foreninger i U17 Herrer Liga for sæson 2025-26.

Nedenstående viser, hvilke klubber der er kvalificeret, jf. stillingerne pr. dags dato (der kan ske små forskydninger, disse er nævnt).

U19 Herrer Liga

 

U17 Herrer liga 

Såfremt der ved tilmeldingsdeadline for 25/26 er færre end 14 af ovenstående klubber, der har tilmeldt hold i de to rækker, anvendes modellen fra anbefalingen fra november for at supplere rækken op og klubber, som har tilmeldt sig rettidigt, vil tildeles en plads.

Dette er den prioriterede rækkefølge ift. at indsætte ekstra hold.

U19 Herrer:

  1. Nr. 5 i U17 Liga
  2. Nr. 9 i U19 Liga
  3. Nr. 6 i U17 Liga
  4. Nr. 10 i U19 Liga
  5. Nr. 7 i U17 Liga
  6. Nr. 11 i U19 Liga
  7. Nr. 8 i U17 Liga
  8. Nr. 12 i U19 Liga
  9. Nr. 2 i U19 1.Division Øst/Vest, skulle begge hold ønske deltagelse, trækkes der lod.

U17 Herrer:

  1. Nr. 3 fra grundspillet i den landsdel med flest tilmeldte hold i U15 Mesterrække Drenge (alternativt nr. 5 afhængig af udfaldet af lovforslag om U15 DM)
  2. Nr. 3 fra grundspillet i den landsdel med færrest antal tilmeldte hold i U15 Mesterrække Drenge (alternativt nr. 6 afhængig af udfaldet af lovforslag om U15 DM)
  3. Nr. 9 i U17 Liga 4.
  4. Nr. 10 i U17 Liga
  5. Nr. 4 fra grundspillet i den landsdel med flest tilmeldte hold i U15 Mesterrække (alternativt nr. 7 afhængig af udfaldet af lovforslag om U15 DM)
  6. Nr. 4 fra grundspillet i den landsdel med færrest antal tilmeldte hold i U15 Mesterrække Drenge (alternativt nr. 8 afhængig af udfaldet af lovforslag om U15 DM).
  7. Nr. 11 i U17 Liga
  8. Nr. 12 i U17 Liga
  9. Nr. 2 i U17 1.Division Øst/Vest, skulle begge hold ønske deltagelse trækkes der lod.

Spørgsmål til ovenstående kan stilles til Turneringschef, Rune Ressel Larsen på rla@basket.dk.

Flere
nyheder

Scroll to Top