0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

12 trænere gennemfører ATK Niveau 3: Har fået konkrete værktøjer

I sidste weekend afsluttede 12 trænere deres ATK-uddannelse, da de bestod ATK Niveau 3. I alt startede 14 trænere, der skulle igennem tre moduler, men to af dem kunne ikke deltage i det afsluttende modul.

Den 29-årige træner Mathias Thibault Gravesen har bestået kurset, og Danmarks Basketball-Forbund har taget en snak med ham:

– ATK Niveau 3-kurset har givet mig et klart indblik i DBBF’s tilgang til aldersrelateret træning. Jeg har fået konkrete værktøjer til træningsplanlægning og øvelsesvalg samt input til trænerfilosofi, holistisk ledelse og kommunikation med spillere. De vigtigste elementer for mig er de konkrete øvelser og koncepter samt refleksionen omkring min egen trænerrolle.

På trods af den unge alder har Thibault allerede seks års trænererfaring, hvor han nu er træner for HBBF’s U17-ligahold, mens han også er morgentræner på KIES og AKS. Selvom han har opbygget en vis erfaring, så har kurset givet ham nogle nye indblik i trænergerningen.

– Kurset har fået mig til at reflektere over min kommunikation med spillerne, og jeg vil indarbejde flere af de konkrete øvelser og fokuskoncepter fra kurset i træningerne. Jeg vil også bruge de metoder, vi så på ungdoms- og seniorlandsholdene, til at strukturere progression og ansvar i holdets træning.

Thibault sender desuden en opfordring til andre trænere om at melde sig næste års kursus:

– Gør det først og fremmest for netværket. Det er sjældent at være i selskab med så mange engagerede trænere, der deler interesse for coaching. Kurset er en god mulighed for faglig udvikling og giver et solidt indblik i DBBF’s tilgang til coaching.

Næste års ATK Niveau 3-kurser

Modul 1: 8. december 2026
Modul 2: 23.-24. januar 2027
Modul 3: 22.-23- maj 2027

Anmodning om deltagelse skal ske ved at sende en mail til sportschef Jörgen Fastberg på jfa@basket.dk.

Følgende trænere gennemførte uddannelsen

  1. Bjarke Trandbohus (Falcon)
  2. Frederik Nørgaard (SISU)
  3. David Shutzman (Brønshøj Dragons)
  4. Mohamad Moubayed (Gladsaxe)
  5. Mathias Kelly (Brønshøj Dragons)
  6. Hjalte Søe-Jensen (Espergærde)
  7. Thomas James Brodie (Værløse BBK)
  8. Simon Alexander Fonnesbech (Værløse BBK)
  9. Luca Bruschi (Ikast)
  10. Mladen Dujmovic (Ikast)
  11. Mathias Thibault Gravesen (HBBF)
  12. Christoffer Skjøtt (Hillerød)

Flere
nyheder

12. maj 2026
24. april 2026
23. april 2026
Scroll to Top