0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Vi har mistet en pioner i dansk basketball 
Det er med stor respekt og vemod, at vi deler nyheden om, at Erik Madsen, tidligere formand for DBBF og en af grundlæggerne af SISU Basketball Klub, er gået bort i en alder af 94 år. Erik sov stille ind den 1. januar 2025.
 
Erik Madsens betydning for dansk basketball kan ikke overvurderes. Han var formand for DBBF fra 1968 til 1974 og medstifter af SISU Basketball Klub, der blev en af Danmarks mest succesrige klubber med utallige mesterskaber. Erik debuterede selv på landsholdet i 1952 i en kamp mod Sverige og fortsatte som landstræner for kvindelandsholdet fra 1964 til 1966, hvor holdet vandt nordisk mesterskab i 1965.
 
Hans bidrag til basketball fandt også sted på det pædagogiske plan. I 1962 udgav han sammen med Torben Starup instruktionsbogen “Basketball, teknik og taktik”. Erik var desuden en drivkraft bag udviklingen af mini-basket i Danmark fra 1967 og dedikerede sig til at sikre sporten et stærkt fundament for fremtiden. Ved siden af sin sportskarriere arbejdede han som rektor for Kildegaard Gymnasium, hvor han også inspirerede mange unge uden for basketballbanen.
 
Vi sender vores kondolencer til Eriks familie i den svære tid. Bisættelsen finder sted torsdag den 9. januar fra Bagsværd Kirke kl. 11:00, og senere spredes hans aske ved familiens elskede sommerhus – et sted, som havde en helt særlig plads i Eriks hjerte.
 
Erik efterlader et stort tomrum, men også en arv, der vil leve videre i dansk basketball og i de mange mennesker, han har inspireret gennem sit liv. 
 
Billedet fra SISU er fra Eriks 90-års fødselsdag, hvor et inspirerende liv blev fejret.

Flere
nyheder

Scroll to Top