Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Udviklingshæmmede inviteret indenfor af landshold

Når det danske herrelandshold i basketball inviterer en flok udviklingshæmmede børn indenfor i Ballerup Super Arena, skal det skabe smil og positive oplevelser – og grobund for en turnering. Midt mellem fire afgørende playoffkampe byder Danmarks Basketball Forbund og herrelandsholdet basketklubberne fra Jonstrup, Hvidovre og SISU (i Gentofte) indenfor til et par sjove timer onsdag 14. august.
 
De tre klubber har oprettet hold, hvor unge udviklingshæmmede kan spille basketball, nemlig SISU SuperstarsJonstrup Olympics og Hvidovre All Stars. Holdene har eksisteret et stykke tid og har mødtes før, og nu vil Danmarks Basketball Forbund gerne vil gøre lidt ekstra for dem, med henblik på at vise, at det at være udviklingshæmmet, ikke nødvendigvis behøver at være en barriere for at kunne dyrke sport.
 
Udover at de tre hold får mulighed for at spille på den store nationalbane i Super Arenaen og en god gang træning i fællesskabets tegn, kigger nogle af herrelandsholdets spillere også forbi og viser et par tricks samt skriver autografer.
 
Deltagerne er naturligvis også inviteret med deres familier til de to hjemmekampe, henholdsvis 10. august mod Albanien og 17. august mod Hviderusland.
 
Arrangementet finder sted i Ballerup Super Arena 14. august fra 15.30 til 17.30 og udover de tre etablerede hold, er nye interesserede i målgruppen også velkomne i Super Arenaen. Det kan være unge udviklingshæmmede, der kunne tænke sig at prøve kræfter med den orange bold, eller potentielle trænere.
 
Målsætningen er, udover at skabe et fællesskab og en god oplevelse, at der forhåbentlig er interesse og nytilkomne nok til at man i københavnsområdet kan skabe grobund for endnu et hold eller to, således at der kan dannes en egentlig turnering for gruppen.
 
Tidligere på året var Svendborg Basketball Club vært for et lignende arrangement, da holdet Svendborg Wild Rabbits var værter for basketballturneringen Wild Rabbits Cup 2019. Tyve børn fra klubberne Svendborg Basketball Club, Jonstrup Basketball klub og SISU basketball klub deltog og de vedhæftede billeder er fra denne dag.
 
Mere information:
 
Kasper Osttenfeldt Pedersen (DBBF), ekstern@basket.dk, 31629844

Foto: Tom Andreasen – Fotografi

Flere
nyheder

Scroll to Top