Til DBBF´s klubber
Vi håber, at I alle er ved så småt at være klar til sæsonstart og får fastlagt kampe og tilmeldt de sidste hold, hvor jeg lige kan minde jer om, der er deadline den 1.september.
Jeg henvender mig, fordi DBBF´s bestyrelse på sit møde den 27. august har besluttet, at DBBF og dets klubber skal friholde weekenden den 5.-7. september i 2025 for al basketballaktivitet.
Der henvises til §6 i DBBF´s love ift. denne beslutning, hvor DBBF skal give minimums et års varsel for en sådan beslutning. Beslutningen bunder i, at der denne weekend afvikles FIBA 3×3 Europe Cup på Ofelia Plads i København (EM i 3×3 basketball).
Såfremt der er spørgsmål kontakt venligst turneringschef, Rune Ressel Larsen.