0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Herrelandsholdet skuffer på udebane mod Ukraine

Det var udset til en nøglekamp, men det danske herrelandshold i basketball fik ikke et ben til jorden i udekampen mod Ukraine, som tog en sikker sejr på 88-71.

Der var lagt op til et vigtigt opgør i VM-kvalifikationens Gruppe A, hvor det danske herrelandshold mødte Ukraine på udebane.

Kampen blev spillet i Riga, Letland grundet krigen, så selvom der var dukket fans op af både Ukraine og Danmark, så var det ikke en frygtindgydende ukrainsk hjemmebane.

Danmark startede, som i kampen mod Spanien, med Tobias Jensen, Gustav Knudsen, Bakary Dibba, Dane Erikstrup og Kevin Larsen på banen.

Efter en rodet start fik Erikstrup scoret kampens første point, da han sendte en treer i kurven. Danskeren var brandvarm i første periode, og han sendte med sin tredje trepointsscoring Danmark i front med 11-12.

Den danske bænk fik også vist sig flot frem, og Jonathan Klussmann leverede en flot scoring, der sendte de danske gæster på 13-18, hvilket fik ukrainerne til at tage timeout. Det hjalp en smule og efter første periode var Ukraine nu kun bagud 18-20.

Kevin Larsen kom ikke på tavlen i første periode, men men han fik scoret de første seks point for Danmark i anden periode. Selvom Larsen kom godt fra start, så havde Ukraine mest skarphed i anden periode, og da de kom foran 34-28 tog Allan Foss timeout.

Den så dog ikke ud til at have den store effekt, og da flere danske spillere samtidigt kom i fejlproblemer, gav det flere nemme point til Ukraine.

Hullet til Ukraine blev som anden periode skred frem større og større, og Danmark kunne slet ikke stoppe Oleksandr Kovliar, der i den grad fortsatte de gode takter fra kampen mod Georgien, hvor han scorede 31 point.

Han satte 16 point i kurven i første halvleg, hvor Ukraine var foran med 46-36.

I tredje periode fortsatte ukrainerne dominansen, og Danmark havde utroligt svært ved at finde kurven i modsatte ende. Efter en horribel periode var Danmark pludselig bagud med 71-46.

I fjerde periode var det tydeligt, at Ukraine også skruede ned for det høje tempo, som de havde leveret i særligt de to foregående perioder.

Ukraine kom foran med 84-53, og det lignede en gigantisk lussing til det danske herrelandshold, men herfra satte Ukraine flere profiler på bænken.

Samtidig kom Erikstrup tilbage på banen, og han viste sig som et af få pålidelige offensive våben i søndagens kamp.

Det var medvirkende til, at Danmark fik reduceret kampens slutresultat til 88-71, men det blev fortsat et stort nederlag i Riga.

Erikstrup slutter som dansk topscorer med 21 point.

Flere
nyheder

Scroll to Top