0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Danmark er videre trods nederlag i Grækenland

Det danske kvindelandshold var på forhånd sikre på videre avancement til anden runde af EM-kvalifikationen, men en sejr på udebane mod Grækenland ville sikre en gruppesejr foran Kroatien, Grækenland og Nordmakedonien.

Grækenland var dog pisket til sejr, da de ellers var langt fra sikre på at gå videre til anden runde, og det var tydeligt, at de var tændte fra kampens start, hvor hjemmeholdet kom foran 9-2, inden den danske head coach, Eduardo Herrero, tog timeout.

Danmark, som startede opgøret med samme startopstilling som i de to foregående kampe med Alberte Rimdal, Frida Formann, Sarah Mortensen, Laura Erikstrup og Julianna Okosun, havde dog fortsat svært ved at følge med grækernes høje tempo.

Grækenland dominerede i særdeleshed feltet, og derfor scorede de hele 34 point i første periode, hvor Danmark kunne notere sig for 20.

De danske kvinder fik bedre styr på det i anden periode, men grækerne havde stadig et stort overtag, og de fik hurtigt sendt de danske kvinder i fejlproblemer. Særligt de store danske spillere var i fejlproblemer, hvilket åbnede feltet for grækerne. Derfor var Grækenland foran 53-36 ved pausen.

De græske værter gik en smule i stå efter pausen, og Danmark hentede tre point inden fjerde periode, hvor Frida Formann afsluttede perioden med en buzzerbeater til 73-59.

Julianna Okosun havde allerede scoret 17 point på 17 minutter. Desværre var hun en af de danske spillere, der havde været i fejlproblemer i løbet af opgøret.

I fjerde periode viste Grækenland, at de var for stærke, og de sluttede med at vinde kampen 99-77.

Okosun blev dansk topscorer med 19 point.

På trods af nederlaget er Danmark videre til anden og sidste runde af EM-kvalifikationen. Danmark slutter som nummer tre i Gruppe F, men med to sejre imod Kroatien sikrer Danmark en billet som en af tre bedste treere.

Der er lodtrækning til anden runde 31. marts, hvor 24 hold skal fordeles på seks hold. Herfra går 12 lande videre til EM i 2027, som spilles i Belgien, Finland, Litauen og Sverige. Alle fire værtslande er også en del af EM, som i alt tæller 16 lande.

Flere
nyheder

24. april 2026
23. april 2026
22. april 2026
Scroll to Top