For Sachia Barfred handler trænerrollen om meget mere end basketball og resultater. I Stevnsgade Basketball har hun været med til at skabe et fællesskab, hvor pigerne kan finde et frirum i hverdagen og glæde sig til at komme i hallen. Nu bliver hendes indsats anerkendt med prisen som Årets Geof Kotila Ungdomstræner.
At blive hædret som Årets Geof Kotila Ungdomstræner betyder meget for Sachia Barfred. Hun har ikke været træner i mange år og ser derfor prisen som en særlig anerkendelse af det arbejde, hun allerede har nået at lægge i rollen.
Men det er ikke pokaler eller resultater, hun først og fremmest er stolt af. Det er fællesskabet blandt pigerne i Stevnsgade Basketball.
– Jeg er især stolt af det fællesskab, jeg har været med til at skabe blandt pigerne i Stevnsgade, hvor de har et sted, de kan komme hen og få en pause fra hverdagen, og hvor andre glæder sig til at se dem, fortæller hun.
For Barfred er det netop en vigtig del af trænerrollen: At skabe et miljø, hvor spillerne føler sig velkomne, og hvor de oplever, at de hører til. Derfor betyder det også noget, at hædersprisen anerkender arbejdet uden for banen.
En træner tilpasset den enkelte spiller
En vigtig del af Barfreds tilgang er relationen til den enkelte spiller. Hun mener ikke, at alle spillere har brug for den samme træner, og derfor skal hun også kunne tilpasse sin tilgang.
Nogle spillere har brug for en rolig og lyttende træner, mens andre har behov for tydelige krav og en mere kontant tilgang. Det afgørende er, at spilleren ved, at træneren vil vedkommende det bedste.
– For mig handler det meget om relationen til den enkelte spiller, for hvis de ved, at jeg vil dem det bedste, kan den gode relation også bære, at jeg stiller højere krav. Derfor er min trænerrolle hele tiden en tilpasning af, hvad den enkelte spiller har brug for, samtidig med at jeg holder fast i holdets behov, siger hun.
Det handler altså ikke om at sænke ambitionerne, men om at finde den tilgang, der hjælper den enkelte spiller med at udvikle sig – både individuelt og som en del af holdet.
Basketball skal give mere end sportslige færdigheder
For Barfred er det vigtigt at huske, at man træner børn og unge – ikke voksne. Den sportslige udvikling er vigtig, men basketball skal også give spillerne noget, de kan tage med sig videre i livet.
– Basketball skal være et sted, hvor de kan udvikle sig, have det sjovt og føle, at de hører til. Vi kan ikke alle score 25 point hver kamp eller have en drøm om at spille i WNBA, men alle skal gerne have en grund til at glæde sig til at komme til træning, siger hun.
Særligt for pigernes fortsatte deltagelse i basketball spiller fællesskabet en afgørende rolle, mener hun. Hvis flere piger skal blive i sporten, skal de først og fremmest have lyst til at være der. Og den lyst opstår ofte, fordi de har et fællesskab, de holder af.
– Hvis vi vil have pigerne til at blive i sporten, skal de først og fremmest have lyst til at være der. Og for rigtig mange unge spillere bygger motivationen på, at der er et fællesskab, de elsker at være en del af. Det er et fællesskab, som man som træner bliver nødt til at prioritere og passe på, fortæller Barfred.
Frivilligheden lever også uden for hallen
Som frivillig træner bruger Barfred sin fritid på meget mere end træninger og kampe. Cuppene, pizzaaftenerne og de sociale ture og weekender er også en del af arbejdet med at skabe et hold, hvor spillerne har lyst til at blive.
Det er ofte i de uformelle rammer, at relationerne vokser, og fællesskabet for alvor får plads til at udvikle sig.
– Jeg synes, der er noget ret særligt i at se, hvor glade de er for at være i hallen, og hvordan de udvikler sig både personligt, socialt og sportsligt, siger hun.
Det er netop den udvikling, der gør frivilligarbejdet værd at bruge tid på for Barfred. Hun får mulighed for at skabe et frirum for børnene og samtidig hjælpe dem med at udvikle kompetencer, de kan bruge uden for basketballbanen.
Med prisen som Årets Geof Kotila Ungdomstræner får Sachia Barfred dermed anerkendelse for en trænerindsats, hvor ambitionerne rækker ud over resultaterne, og hvor fællesskabet er en afgørende del af spillet.