Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Søg
Close this search box.
0
0
Subtotal: 0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Trupudtagelse: Danmark klar til at udfordre viceverdensmestrene i EM-kvalifikation til FIBA Eurobasket 2025

Det danske herrelandshold i basketball står over for to spændende og udfordrende opgør i november, hvor de skal fortsætte kampen om en plads ved EM 2025. Efter en flot start på kvalifikationen med en sejr over Georgien og et tæt nederlag til Finland, venter nu to store kampe mod Serbien – et af verdens bedste hold, og viceverdensmestre fra VM 2023. Første kamp bliver spillet på basketballlandsholdets nye hjemmebane i Farum Arena foran udsolgte tribuner d. torsdag d. 21. november kl. 18:00 og allerede tre dage efter søndag d. 24. november møder herrerne det selv samme hold på udebane i Beograd, Serbien.

Landstræner Allan Foss har udtaget bruttotruppen, der skal repræsentere Danmark i de kommende kampe, og han ser frem til at se både rutine og talent i aktion.

Udtagne spillere:

  • Adam Heede-Andersen – Höttur (Island)
  • Andreas Holst – Bakken Bears
  • Darko Jukic – Bakken Bears
  • Frederik Drejer – Ratiopharm Ulm (Tyskland)
  • Gustav Knudsen – Spirou Charleroi (Belgien)
  • Gustav Suhr Jessen – Höttur (Island)
  • Iffe Lundberg – KK Partizan (Serbien)
  • Jonathan Klussmann – Rasta Vechta 2 (Tyskland)
  • Kevin Larsen – HLA Alicante (Spanien)
  • Liam Churchill – Horsens IC
  • Mads Bonde – Gipuzkoa Basket (Spanien)
  • Marcus Møller – Unicaja Baloncesto (Spanien)
  • Sylvester Berg – Bakken Bears
  • Shavon Shields – Olimpia Milano (Italien)
  • Tobias Jensen – Ratiopharm Ulm (Tyskland)
  • Tomas Atli Bjarkason – BK Amager

Med i truppen er både erfarne kræfter som Iffe Lundberg og Kevin Larsen, der spiller på højt internationalt niveau, samt nye talenter som Andreas Holst, Frederik Drejer og Marcus Møller, der er fremtidens profiler.

Landstræner Allan Foss udtaler om truppen:
“Efter en god start på EM-kvalifikationen med sejr over Georgien og et ærgerligt nederlag i Finland, så venter der os et par fantastiske kampe imod et af verdens bedste hold. Vi må jo nok betegne os som ikke værende favoritter i disse kampe, men det betyder ikke, at vi ikke spiller vores chance, og naturligvis kommer med lige så stor gejst og motivation som i alle andre kampe. Vi kommer til at inkludere både rutine og fremtid i kampene imod Serbien. Andreas Holst, Frederik Drejer og Marcus Møller er fremtidens spillere, som alle har stort potentiale, og hvis vi på den lange bane skal skabe resultater, skal vi investere i den type af spillere.”

Stærke modstandere venter

Herrelandsholdet er havnet i en utrolig stærk gruppe sammen med Finland, Georgien og Serbien, der alle har deltaget i det nyligt overståede VM. Serbien imponerede ved at spille sig helt til finalen, hvor de tabte til Tyskland. Det er derfor et hold fra allerøverste hylde, Danmark står overfor.

Fakta om kvalifikationen:

  • EM 2025 afholdes i fire værtslande: Cypern, Finland, Letland og Polen.
  • Danmark spiller i Gruppe G sammen med Serbien, Georgien og Finland.
  • Finland er automatisk kvalificeret som værtsland.
  • Danmark, Serbien og Georgien kæmper om to EM-pladser.
  • Kvalifikationen består af hjemme- og udekampe, hvor hvert hold møder hinanden to gange.
  • De to bedste hold fra gruppen kvalificerer sig til EM 2025.

Kampinformation:

Hjemmekamp:
Danmark møder Serbien på hjemmebane den 21. november 2024 i Farum Arena kl. 18:00.
Her får de danske fans mulighed for at støtte landsholdet, når de står over for de stærke viceverdensmestre.

Udekamp:
Udebanekampen mod Serbien spilles den 24. november 2024 i Beograd. Danmark skal her forsøge at levere en stærk præstation på serbisk grund mod et af verdens bedste basketballhold.

Begge kampe kan følges via livestream på FIBAs egen app-platform Courtside 1891.

Flere
nyheder

Scroll to Top