Den anden runde af 3×3-touren finder sted i Svendborg samme dag som herrepokalfinalen. Her kan både kvinde- og herrehold igen spille om en DM-plads – seks hold i hver række.
Turneringen afvikles 24. januar kl. 11.00–14.00 indendørs i Svendborg, hvor vinderen i hver række booker sin billet til DM-ugen i Herning den 26.–27. juni 2026.
Der er lagt op til en fed basketballoplevelse med DJ, floor host, DBBF-dommere og dommerbord. Vinderholdene modtager DBBF-merch som præmie, og alle deltagere får billet til kvindepokalfinalen, der starter kl. 16.00.
Tilmelding senest mandag d. 5. januar kl. 23:59.
Kort om finalerne under DM-ugen
DM i 3×3 basketball for senior er en del af DM-ugen 2026 i Herning. Udover at spille om Danmarksmesterskabet spiller holdene også om et gavekort eller kontanter til vinderholdene på en værdi af 10.000 DKK.
Transport og indkvartering på hotel fredag-lørdag organiseres og dækkes af DBBF. Finaleturneringen spilles 26.-27. juni 2025.
Turneringen spilles i en udendørs arena på vores eget 3×3-gulv med overdækning midt i Herning. Finalerne vises direkte på DR lørdag aften. Der vil være publikumstribuner ved banen og et område til atleterne, der deltager i DM-ugen. Alle finalehold modtager vendbare spillersæt specialdesignet til DM-ugen.
Andre Events
12 jan
17-18 jan
17-18 jan
24 jan
27 feb
11 mar
14 mar
05 jul